Medier: Ancelotti får fyreseddel inden El Clásico
FCBARCELONA.DK - 28.04.25
Barcas sejr i Copa del Rey finalen ser ud til at få alvorlige konsekvenser for Real Madrids træner Carlo Ancelotti. Flere medier melder om en fyreseddel indenfor meget kort tid og inden at de to hold mødes igen den 11. maj.
Barca har siddet godt og grundigt på Real Madrid i denne sæson, med tre sejre ud af tre mulige og en samlet målscore på 12-4. Mens Hansi Flick ridder på en bølge af succes, er virkeligheden en helt anden for Carlo Ancelotti, der har stor risiko for at slutte sæsonen uden et eneste trofæ.
Artiklen fortsætter under annoncen
Flere medier, blandt dem Madrid-avisen Marca, fortæller, at Ancelotti indenfor meget kort tid, måske allerede i dag, får en fyreseddel af præsident Florentino Pérez.
Fyringen vil dog sandsynligvis først gælde fra sæsonens afslutning, men ved at melde det ud allerede nu, håber man muligvis på en reaktion fra spillerne i de sidste runder af La Liga, hvor madrilenerne er fire point efter Barca.
Derfor forventes det, at det bliver Ancelotti der leder holdet fra sidelinjen den 11. maj, når El Clásico spilles i Barcelona, men alt tyder altså på, at den erfarne og respekterede italiener snart er fortid hos Barcas ærkerivaler.
Favoritten til at tage over Ancelotti er Xabi Alonso, der har haft stor succes som træner fra Bayer Leverkusen, så måske det bliver ham som Hansi Flick kommer til at duellere med i næste sæson.
© Getty Images// El Clásico // Carlo Ancelotti