fbpx

Medier: Ledelsen afgør mandag om Valverde skal fyres

FCBARCELONA.DK - 09.01.20

© Getty Images
// Valverde // Supercup

Efter torsdagens skuffende nederlag i Supercup-semifinalen til Atlético Madrid meddeler adskillige medier, at der er blevet indkaldt til et ekstraordinært bestyrelsesmøde på mandag, hvor ledelsen vil afgøre Valverdes fremtid.

Mere end nogensinde før ser Ernesto Valverdes dage som Barca-træner ud til at være talte. Det er faktum efter torsdagens chokerende nederlag på 3-2 til Atlético Madrid, hvor catalanerne ellers spillede en flot kamp, var foran med 2-1, men alligevel kollapsede til slut og indkasserede to mål efter store fejl i forsvaret.

Kort efter nederlag kunne adskillige medier, heriblandt catalanske RAC1, afsløre, at præsident Josep Maria Bartomeu har indkaldt til et ekstraordinært bestyrelsesmøde på mandag. Her skal ledelsen beslutte, om Ernesto Valverde skal fyres med øjeblikkelig virkning eller om man skal vente til sæsonen er slut.

Medierne meddeler ydermere, at der på nuværende tidspunkt ikke er blevet taget nogen beslutning og at ledelsen endnu ikke har vurderet situationen. Det vil først ske på mandag, hvor man vil tage en beslutning.

.:FORSIDE:.