FCBARCELONA.DK - 22.08.21
Memphis Depay scorede et flot mål der betød en 1-1 udligning mod Athletic Club Bilbao i går aftes. Efter kampen havde hollænderen dog noget svært ved at glæde sig over sin første officielle scoring for Barca.
'Det er altid dejligt at score mål, men jeg er skuffet over resultatet, så jeg har lidt blandede følelser. Jeg har svært ved rigtig at glæde mig, for vi fik ikke de tre point' sagde han til Barca TV.
'Det var en hård kamp, men det er selvfølgelig dejligt at score mit første mål for klubben. Det føles godt og betyder meget, og jeg vil gerne bidrage med mere' fortsatte han.
'Ét point er selvfølgelig bedre end ingenting. Vi kæmpede godt, men vi ønskede at vinde, men spillede uafgjort' sagde Memphis videre.
Til sidst ærgrede han sig over, at han ikke fik scoret en gang mere ved stillingen 1-1. 'Jeg kunne have scoret to mål. Jeg er glad for mit første nål, men ikke over at jeg ikke scorede det andet på den mulighed jeg havde' afsluttede han.