Memphis tilpasser sig godt til det catalanske liv
Rune Stentoft Arlbjørn - 19.09.21
// Memphis Depay
Memphis Depay er fuldt fokuseret på at slå igennem i Barca og er henrykt over endelig at være i klubben. Det som blandt andet hjælper den hollandske angriber er, at han tilpasser sig godt til den catalanske livsstil.
Den catalanske avis Mundo Deportivo bragte op til weekenden en artikel om hvordan Memphis tilpasser sig livet i Catalonien. Han er meget opmærksom på hvad der sker i regionen og hvad der er vigtigt for befolkningen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Før premieren i ligaen skrev han på catalansk på Twitter, at det var vigtigt, at fansene bakkede holdet og for seks dage siden bemærkede han den catalanske nationaldag 'Diada' med et opslag på sine sociale medier, hvor han lagde et billede ud af det catalanske selvstændighedsflag 'estelada senyera'.
Disse bemærkninger er blevet taget godt imod af den catalanske befolkning, som også er henrykt over at have Memphis som spiller i Barca-truppen. Tilgængerne og catalanerne er glade for hans dedikation og indsats for Barca og for hans respekt for de catalanske værdier.
Memphis tilpasser sig dermed godt til den catalanske livsstil. Forleden da spillerne havde en fridag blev han set slappe af på stranden ved Middelhavet. Memphis er også faldet godt til i truppen, hvor han er vellidt. Han kommer godt ud af det med alle, især de hollandske spillere, men også Braithwaite.
https://twitter.com/JosepSoldado/status/1438575112979111938