fbpx

Messi: 'Hansi Flicks Barca ser fantastisk ud'

FCBARCELONA.DK - 22.11.24

// Lionel Messi

Lionel Messi deltog forleden i et sjældent interview, da han talte med den catalanske TV-station TV3. Her kom han blandt andet med sin mening om det nuværende Barca-hold under den tyske træner Hansi Flick.

Historiens bedste fodboldspiller, Barca-legenden Lionel Messi, spiller som bekendt i øjeblikket i amerikanske Inter Miami, hvor han er i gang med de sidste år af sin imponerende karriere. Herfra følger argentineren stadig sin hjerteklub fra Catalonien på tæt hold.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


'Sandheden er, at det nuværende Barca-hold under Hansi Flick ser fantastisk ud, men det er ikke noget, der overrasker mig. Det er fantastisk at se, hvordan de unge spillere får chancen, sådan som det altid har været i Barca. Det er tydeligt at se, at de unge spillere præsterer hurtigt, da de kender klubben og ved hvordan man spiller fodbold'.

Herefter kom Messi ind på den tid, hvor han måtte forlade Barcelona, hvor han har boet hele sit liv sammen med sin familie. 'Til slut måtte vi forlade Barcelona og Catalonien, men mine sønner vil altid være catalanere. Jeg føler, at Barcelona fortsat er vores hjemby og vores ønske er at vende tilbage til byen på et tidspunkt. Både mine sønner, min kone og jeg selv savner livet i Barcelona. Vi har efterladt mange ting derovre, så vi er klar til at komme hjem' forklarede han.

Overstående er et kort uddrag fra Lionel Messis interview med TV3, som er blevet lavet i forbindelse med Barcas 125 års jubilæum. Det komplette interview bliver først vist den 28. november.

.:FORSIDE:.