Messi: 'Jeg vil altid elske Barca'
Søren Wennerwald - 16.07.26
Leo Messi kommer til at stå overfor flere Barca-spillere, når Argentina på søndag møder Spanien i VM-finalen. Efter sejren i går over England lagde Barca-ikonet ikke skjul på sin store kærlighed til klubben.
Messi tog hele Argentina på sine skuldre, da han med to oplæg fik vendt 0-1 til en 2-1-sejr over England og dermed en plads i VM-finalen, hvor Spanien venter. Det bliver en speciel kamp for Messi, ikke mindst grundet hans fortid i Barca.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Det er et enormt stærkt landshold med fantastiske spillere og et flot spil – et landshold, som jeg kender særdeles godt. Det er en hel fodboldfilosofi, og de har spillet på denne måde i rigtig mange år, og jeg kender spillerne,' udtalte han efter sejren over England.
'Jeg har efterhånden stået over for many af dem, og jeg fortsætter med at følge dem. Nogle af dem spiller i Barca – en klub, som jeg altid vil elske og følge,' fortsatte han.
Af de otte Barca-spillere, der er i Spaniens trup, er det kun Pedri, som Messi har spillet sammen med i blaugrana, inden han modvilligt måtte forlade klubben i sommeren 2021.
© Getty Images// Lionel Messi