Mesterskabet kan afgøres torsdag på Espanyols bane
FCBARCELONA.DK - 12.05.25
Med 4-3 sejren over Real Madrid er Barca snublende tæt på at vinde mesterskabet. Det kan komme i hus allerede på torsdag på en bane, hvor alle Barca-fans vil elske at afgøre ligaen, nemlig hos lokalrivalerne fra Espanyol.
Sejren over Real Madrid bringer Barca syv point foran i ligaen med kun tre runder tilbage. Det betyder at der blot skal to point mere på kontoen, for definitivt at vinde mesterskabet og Barca har altså tre kampe til at gøre det i.
Artiklen fortsætter under annoncen
Første chance kommer allerede torsdag aften, hvor holdet gæster lokalrivalerne fra Espanyol, der kæmper for at holde sig fri af nedrykningszonen. Rivaliseringen mellem to naboer er stor og på ingen måde venlig stemt, og kampens karakter gør det kun endnu mere dramatisk.
Barca-fans vil elske at kunne hente mesterskabstitlen på Espanyols bane i Cornellá, hvor de lokale fans vil hade at se Barca-spillerne juble. Modsat vil Espanyols fans elske at kunne forhindre Barca i afgøre mesterskabet på deres bane.
Der ligner det perfekte scenarie for Barca til at tage tre point, for det vil koge på RCDE Stadium, også kendt som Estadi Cornellà-El Prat. Sådan en atmosfære vil være med til at sætte Barca-spillere ekstra op.
Der er dog den teoretiske mulighed, at Barca allerede kan kalde sig mestrer på onsdag. Det sker hvis Real Madrid sætter point til, når de tager imod Mallorca.
© Getty Images// La Liga