fbpx

Milan-chef bekræfter interesse i Todibo

Anders Lang Jensen - 08.01.20

© Getty Images
// Todibo

Vinterens transfervindue har slået dørene op for en stund, og det kommer meget vel til at betyde aktivitet omkring truppen i Barca. Franske Jean-Clair Todibo rygtes til AC Milan, og italienerne bekræfter nu interessen.

Spilletiden har været yderst sparsom for Jean-Clair Todibo i Barca og samtidig er Milan benhårdt er på jagt efter nyt blod til forsvaret. En handel kan potentielt set være svær at strikke sammen, eftersom at Barca gerne vil holde franskmanden på længere sigt. Men uanset set hvad er Milano-klubben varme på Todibo. Det bekræfter italienernes sportsdirektør direkte adspurgt omkring Barca-franskmanden.

'Han er en interessant spiller, og vi kigger på, om forholdene er rigtige for Milan. Ellers er det ikke noget problem at kigge et andet sted hen' sagde sportsdirektør hos AC Milan, Riccardo Massara, til Sky Sport Italia.

'Transfermarkedet er altid dynamisk i januar, da situationen udvikler sig løbende. Vi mener, at vi har brug for en forsvarsspiller for at fuldende truppen, men vi har indtil 31. januar' sagde Massara.

Todibo er på kontrakt i Barca indtil 2023 og han blev købt af catalanerne for godt et år siden for bare én million euro.

.:FORSIDE:.