Anders Lang Jensen - 18.08.21
© FC Barcelona 
Sæsonen er startet, og for cheftræner Ronald Koeman er bredden i truppen blandt de defensive alternativer ikke i top lige nu. Eric García startede inde allerede i første kamp, men Óscar Mingueza er nu tilbage i træning.
Næste opgave for Barca-mandskabet er en udebanetur til Athletic Club Bilbao i weekenden, og forud for det opgør er forsvarsspilleren Óscar Mingueza vendt tilbage til træningsbanen sammen med resten af holdet onsdag morgen. Det melder avisen Mundo Deportivo.
Óscar Mingueza blev skadet under OL for Spanien, og det var dårligt nyt for Barca, eftersom bredden i forvejen er presset i det centrale forsvar. 22-årige Mingueza ventes ikke umiddelbart at være klar til kamp allerede mod Athletic Club Bilbao, men indenfor kort tid ventes han at være klar.
Dermed får Barca og Ronald Koeman et stærkt boost med en tilbagevendt Óscar Mingueza, der i sidste sæson leverede rigtig godt for Barca og viste sig som en stærk spiller at have i truppen.
