fbpx

Mystisk: Barca-spillerne tavse efter nyhed om Messi

FCBARCELONA.DK - 06.08.21

// Lionel Messi


Torsdag aften landede den mest chokerende nyhed på Camp Nou i nyere tid, da Barca kunne offentliggøre, at Lionel Messi stopper i klubben. Mystisk er det dog, at ikke en eneste Barca-spiller har reageret på nyheden.

De mange catalanske tilhængere er dagen derpå fortsat er chokerede over torsdagens nyhed om, at historiens bedste fodboldspiller, Lionel Messi, er fortid på Camp Nou. Det er hvad Barca bekræftede i en pressemeddelelse i går.

Siden har spekulationerne om torsdagens nyhed været mange, og der breder sig også en mistanke om, at Barcas udmelding kan være af taktisk karakter for at presse den spanske liga, og at meldingen er del af et større spil, som langt fra er slut.

artfcb

Med til mystikken hører også, at ikke en eneste Barca-spiller har reageret på nyheden om Lionel Messi. Samtlige spillere i den catalanske trup er aktive på de sociale medier og de fleste er enige om, at spillerne under normale omstændigheder ville hylde og takke Messi, hvis han endeligt forlod Barca.

Det store spørgsmål er så, hvorfor Barca-spillerne er tavse? Er de i chok over nyheden og kan ikke tro det? Har de fået mundkurv på af klubben? Eller ved de måske noget, som resten af tilhængerne ikke ved? Det kunne eksempelvis være, at Lionel Messis kontraktforlængelse endnu ikke er umulig og at torsdagens pressemeddelelse er del af et større spil med den spanske liga.

Kun tiden vil vise hvorfor spillerne er tavse og om der er en speciel årsag til det. Det første fingerpeg får vi i dag klokken 11.00, når præsident Joan Laporta holder pressemøde.

.:FORSIDE:.