fbpx

Neymar dummer sig med at tage skadet til karneval

FCBARCELONA.DK - 12.03.25

// Neymar

Neymar så ud til at satse 100% på at få gang i karrieren igen og et muligt skifte tilbage til Barca har fyldt meget i medierne. Nu er han faldet unåde i Brasilien, efter at han valgte at tage til karneval trods lårskade.

Neymar har fået en flot start på sit comeback for Santos, hvor han har givet flere eksempler på sine exceptionelle evner på en fodboldbane. Forrige søndag måtte han dog forlade banen med en lårsakde i kampen mod Red Bull Bragantino. Han satte sig ud på bænken med en ispose på baglåret.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Ærgrelsen var stor hos tilhængerne, men det ændrede sig til harme, da man i sidste uge så ham deltage aktivt i Rio de Janeiros store karneval, sammen med sin kæreste Bruna Biancardi. De to kendisser blev modtaget med klapsalver og stor opmærksomhed, noget Neymar tydeligt nød.

Det skabte straks massiv harme, at han tog til karneval, i stedet for at blive hjemme og pleje sin lårskade. Hans beslutning opfattes som både dum og uprofessionel. Det er langt fra første gang i karrieren, at Neymar gør sig uheldigt bemærket udenfor banen og med sine 33 år og store erfaring, burde han vide bedre.

Skulle Barca have haft overvejelser om at hente Neymar tilbage til sommer, har episoden med karnevallet nok fået sportsdirektør Deco til at indse, at den brasilianske angriber risikerer at skabe flere problemer en gavn. I hvert fald er Neymars opførsel ikke noget der ligefrem fremmer et klubskifte.

neymar4F
© Getty Images

.:FORSIDE:.