Nu ventes Oriol Romeu overraskende at blive i Barca
Anders Lang Jensen - 13.07.24
// Oriol Romeu
Det har været den klare overbevisning, at Oriol Romeu ville forlade Barca denne sommer efter en skuffende første sæson i klubben. Nu er meldingen dog, at Hansi Flick gerne vil beholde midtbanespilleren.
Skaderne er mange på Barcas midtbane, men alligevel har det været meldingen, at Oriol Romeus fremtid i Barca hang i en tynd tråd. Den fremtid ser dog anderledes ud efter Hansi Flicks ankomst.
Artiklen fortsætter under annoncen
Ifølge avisen Mundo Deportivo er den tyske cheftræner imponeret over Oriol Romeu og ser ham som en vigtig brik at sætte ind i kampe, for at styrke den defensive midtbane. Derfor tegner det også til, at Romeu er en del af truppen til den kommende sæson.
Økonomisk vil det ikke betyde det store, hvis Romeu forlader klubben, og det er et argument for at beholde midtbanemanden. Det vil ikke frigøre store sumner i lønbudgettet, hvis han skifter væk, og derfor er den sportslige vurdering fra Flick nu, at Romeu kan bidrage til truppen det kommende år.