fbpx

Ny aftale med Nike er nøglen til forstærkninger

FCBARCELONA.DK - 12.05.24

 


Efter flere måneders kontroverser og problemer i samarbejdet, ser det ud til, at Barca og Nike er tæt på at komme i mål med en ny og mere indbringende aftale. Det vil i givet fald give Barca bedre muligheder for at forstærke sig.

Konflikten mellem Barca og Nike brød ud i lys lue tidligere på året, hvor præsident Laporta beskyldte klubbens tøjsponsor for at misligeholde aftalen. Det kom så vidt, at Barca reelt opsagde samarbejdet, der ellers løber til 2028.

Artiklen fortsætter under annoncen


En handelsdomstol i Barcelona slog dog fast, at der ikke var grundlag for at ophæve aftalen før tid og det bragte de stridende parter tilbage til forhandlingsbordet. Nu er der meldinger om, at en ny og klart bedre aftale snart er klar til underskrift. Det fortælller avisen AS.

Med en ny og mere indbringdende aftale, vil Barcas indtægter øges markant, hvilket vil give bedre muligheder for at forstærke sig, da grænsen for lønninger netop afhænger af indtægterne.

Håbet er, at en ny aftale kan bringe Barca i stand til at hente spillere efter reglen 1:1, hvilket vil sige, at en sparet lønkrone kan erstattes af en anden. Sidste sommer måtte Barca arbejde efter reglen 1:2, hvor der altså skulle spares to lønkroner, når der skulle bruges en.

Den nye aftale med Nike kan meget vel blive meldt officielt ud når sæsonen er slut, men endnu er intet blevet bekræftet.

trojer23241F

// Nike
.:FORSIDE:.