fbpx

Officielt: Ansu Fati skifter til AS Monaco

Søren Wennerwald - 30.06.26

 


Så er den langtrukne føljeton om Ansu Fatis fremtid endelig nået til sin ende. Barca har officielt bekræftet, at man sælger angriberen til AS Monaco, og at man samtidig har sikret sig en del af et eventuelt senere videresalg.

Det har længe ligget i kortene, at Monaco ville udnytte sin forkøbsret på 11 millioner euro, som de fik med i lejeaftalen for den forgangne sæson, hvor Ansu Fati endelig fandt tilbage til et højt niveau efter et par problemfyldte sæsoner.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca melder dog ikke noget ud om en overgangssum, men blot at de har sikret sig en andel af et eventuelt senere salg, hvis Fati på et tidspunkt sælges videre. Sådan en klausul ville ikke være en del aftalen, hvis Monaco blot betalte de 11 mio. euro, så der har sandsynligvis været forhandlet mellem klubberne.

Det underbygges af, at Barca sandsynligvis har måtte kompensere en del af den høje løn som Fati oppebar i Barca, og som Monaco ikke ville matche.

Under alle omstændigheder har Barca nu sagt farvel til Ansu Fati, der fik sit gennembrud som teenager og havde kurs mod at blive en international superstjerne, inden flere skader satte en stopper for hans udvkling.

Den 23-årige angriber spillede 123 officielle kampe for Barca, hvor det blev til 29 mål.


fati5F
© Getty Images

// Ansu Fati
.:FORSIDE:.