fbpx

Officielt: Barca forlænger med Yamal til 2026

Anders Lang Jensen - 02.10.23

// Lamine Yamal

Det har været meldt tæt på i længere tid, og nu er forlængelsen med Lamine Yamal endelig officiel. Barca meddeler mandag, at man er nået til enighed om en forlængelse med guldfuglen frem til 2026 med en skyhøj frikøbsklausul.

16-årige Lamine Yamal har i denne sæson taget alt og alle med storm ikke bare for Barcas førstehold, men også for det spanske A-landshold, hvor han har fået debut og scoret sit første mål. Kontrakten med Barca stod til udløb efter denne sæson, men fremtiden er nu sikret.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca bekræfter nemlig på sin hjemmeside, at man nu har forlænget kontrakten med Lamine Yamal til sommeren 2026. Det er den maksimale længde rent juridisk, fordi Yamal er under 18 år gammel. I aftalen får stortalentet en tårnhøj frikøbsklausul på hele 1 milliard euro.

I foråret fik Lamine Yamal debut for Barca som den yngste nogensinde i en alder af 15 år og 9 måneder. Efter sommerpausen har kantspilleren taget det næste skridt og været afgørende for førsteholdet samt slået sit navn fast med sin første landsholdsudtagelse for Spanien.

yamal3

.:FORSIDE:.