fbpx

Officielt: Barca skal spille Gamper på Camp Nou

FCBARCELONA.DK - 25.06.25

© FC Barcelona
// Camp Nou

Barca satte denne onsdag officiel dato på den længede ventede retur til klubbens ikoniske hjemmebane, Camp Nou. Den 10. august – i forbindelse med Joan Gamper-opgøret – åbner dørene til et delvist færdigrenoveret Camp Nou.

Siden sommeren 2023 har Barca som bekendt holdt til på Estadi Olímpic Lluís Companys på Montjuïc, mens en omfattende renovering har forvandlet Camp Nou til en moderne fodboldkatedral i hjertet af området Les Corts. Nu kan de mange Barca-tilhængere endelig igen se frem til at vende tilbage til det nye Camp Nou.

I en pressemeddelelse onsdag meddeler Barca, at den kommmende kamp om det traditionelle Gamper-trofæ, som afvikles den 10. august, vil blive spillet på Camp Nou. Det bliver dog på et delvist færdiggjort stadion, hvor arbejdet fortsætter bag kulisserne. Den nye tredje og øveste tribune, den dobbelte VIP-ring, det spektakulære tag samt flere indvendige områder mangler stadig de sidste detaljer. Det betyder, at der ved Gamper-opgøret kun forventes omkring 25.000 tilskuere.

Artiklen fortsætter under annoncen


For at markere returen til Camp Nou har Barca lanceret kampagnen 'Tornem a casa, vibrem' – 'Vi vender hjem, mærk stemningen'. Den ruller allerede på gaderne i Barcelona og på klubbens digitale platforme med videoer, events og interaktive tiltag, der skal styrke båndet til både byen og de millioner af Barca-fans verden over.

Det skal dog understreges, at selvom man spiller Gamper-opgøret på Camp Nou den 10. august, så vil returen til det nye stadion i officielle turneringer først ske den 10. september, hvor Barca spiller i La Liga.

I forbindelse med dagens offentliggørelse har Barca udgivet en video om returen til Camp Nou. Se den herunder.

.:FORSIDE:.