FCBARCELONA.DK - 16.06.25
I en pressemeddelelse mandag formiddag kunne Barca bekræfte, at førsteholdet tager på preseason-tur til Asien denne sommer, som en del af forberedelserne til 2025/26-sæsonen. Det bliver første gang siden 2019, at Barca besøger det asiatiske kontinent.
Barca-spillerne rejser afsted den 24. juli og vil på turen besøge Japan og Sydkorea. I Japan vil catalanerne spille mod Vissel Kobe den 27. juli, mens man i Sydkorea vil møde FC Seoul den 31. juli og Daegu FC den 4. august.
Turen vil give Hansi Flick mulighed for at arbejde intensivt med spillertruppen og forberede holdet taktisk og fysisk til den kommende sæson. Derudover vil den tyske træner for første gang kunne se nogle af sine mulige nye spillere i aktion. Her vil uden tvivl være tale om målmanden Joan García, samt sandsynligvis også en ny kantspiller i angrebet.
Sidst Barca var på preseason-tur i Asien var tilbage i 2019, hvor holdet under ledelse af Ernesto Valverde rejste til Japan for at spille træningskampe mod Premier League-klubben Chelsea og Andrés Iniestas Vissel Kobe. Seks år senere vender Barca nu tilbage til Asien for syvende gang i klubbens historie i forbindelse med preseason – og det til en region, hvor klubben har en stor fanskare samt stærke kommercielle, sportslige og sociale forbindelser, især i Japan og Sydkorea.
The Blaugrana Tour, Asia Edition, per Philips #AmbilightTV
— FC Barcelona (@FCBarcelona_cat) June 16, 2025
🆚 Vissel Kobe
📆 27 de juliol
📍 Noevir Kobe Stadium
🆚 FC Seoul
📆 31 de juliol
📍 Seoul World Cup stadium
🆚 Daegu FC
📆 4 d'agost
📍 Daegu Stadium pic.twitter.com/y4RKnmpmft
