fbpx

Officielt: Cancelo er indskrevet i Champions League

Søren Wennerwald - 07.02.26

 


Hansi Flick kan nu også bruge Joao Cancelo i Champions League, efter at den nytilkomne portugiser var spærret i kampene mod Slavia Prag og FC København. Det giver Barca-træneren et alternativ mere i de afgørende kampe.

UEFA tillader ikke at tilføre nye spillere i ligafasen af Champions League, og derfor kunne Cancelo, som Barca lejer resten af sæsonen, ikke hjælpe holdet i de to sidste kampe mod Slavia og FCK.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu har UEFA offentliggjort listen over de spillere, der kan benyttes i resten af Champions League, hvor Barca som bekendt er nået til ottendedelsfinalerne. Her er Cancelo blevet indskrevet og står dermed til Hansi Flicks disposition.

Samtidig kan det konstateres, at både Marc-André ter Stegen og Pedro “Dro” Fernández er slettet af listen over spilleberettigede Barca-spillere, efter at de begge forlod klubben i vinterens transfervindue.

Selvom Cancelo er kommet lidt tøvende fra start i sine første kampe for blaugrana, er det en stor fordel for Flick at kunne råde over Cancelo, der med sin store erfaring ikke lader sig ryste af vigtige og svære kampe.

cancelo6F
© Getty Images

// Joao Cancelo
.:FORSIDE:.