Officielt: Dani Olmo og Pau Victor kan spille igen!
FCBARCELONA.DK - 08.01.25
Barca har fået medhold afsportsdomstolen CSD omkring Dani Olmo og Pau Victor, der dermed igen er spilleberettiget for Barca. La Ligas afvisning om en indskrivning er blevet sat ud af kraft, inden sagen endeligt kan afgøres.
CSD har udsendt en meddelelse om, at de finder anledning til at sætte La Ligas afgørelse fra den 4. januar ud af kraft, indtil sagen kan afgøres ved en endelig domstol, hvilket vil tage flere måneder.
Artiklen fortsætter under annoncen
I mellemtiden kan Dani Olmo og Pau Victor igen spille for Barca og i teorien kan de gøre allerede i aftenens semifinale i supercuppen mod Bilbao. Dermed står spillerne igen til Flicks disposition og det kan ikke undgå at være en kæmpe styrkelse af holdets muligheder.
Afgørelsen fra CSD er en kæmpe sejr for præsident Laporta og klubbens øvrige ledelse, for de har hele tiden holdt fast i, at La Liga ikke havde ret til at stoppe indskrivningerne af de to spillere.
© Imago// Dani Olmo // Pau Victor