Officielt: Der er sat kamptidspunkt på El Clásico
FCBARCELONA.DK - 24.09.24
© Imago
// El Clásico // Real Madrid
Om en måned spilles El Clásico, når Real Madrid og Barca tørner sammen på Estadio Santiago Bernabeu i den spanske hovedstad. Nu har La Liga sat et definitivt tidspunkt for kampen, der kan få stor betydning for mesterskabet.
Fodboldfans over hele verden kan godt sætte kryds i kalenderen lørdag, den 26. oktober, kl. 21.00. Her spilles El Clásico nemlig i ligaens 11. runde. Det har La Liga officielt meldt ud.
Artiklen fortsætter under annoncen
Der er tale om verdens største klubkamp, hvor mange millioner over hele kloden vil følge med. Samtidig bliver opgøret en vigtig styrkeprøve mellem de to største kandidater til denne sæsons mesterskab.
Lige nu har Barca et forspring på fire point ned til Real Madrid, efter at der er spillet seks runder. Begge mandskaber har således fire kampe der skal spilles, inden at de tørner sammen i Madrid.
I aften tager Real Madrid imod Alavés i 7. runde, mens Barca i morgen aften får besøg af Getafe. Her bliver det med stor sandsynlighed til to hjemmesejre, så afstanden mellem de to ærkerivaler fortsætter på fire point.
Sidst de to rivaler mødtes var i august i en træningskamp i USA. Her vandt Barca med 2-1 på to mål af Pau Victor.
Se højdepunkterne fra det opgør i denne video: