fbpx

Officielt: Disney+ overtager rettighederne til La Liga

FCBARCELONA.DK - 02.07.26

 


Torsdag formiddag kunne Disney+ annoncere, at man har købt rettighederne til at vise den spanske La Liga for de næste fire sæsoner. Dermed overtager streamingtjenesten rettighederne fra TV2 med øjeblikkelig virkning.

Disney+ har allerede rettighederne til den spanske pokalturnering Copa del Rey, Europa League og Conference League, og nu har den amerikansk ejede virksomhed altså også sikret sig rettighederne til La Liga frem til 2030.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nordisk chef for Disney i Norden og Baltikum, Hans van Rijn, glæder sig over den nye aftale.

'Vi har ledt efter et Premium produkt, og det har vi fundet med La Liga, der er en top-3 liga i verden. Den spanske liga har alt, hvad vi har ledt efter til vores platform. Det gælder ikke mindst, fordi den har den største kamp i fodboldverdenen, El Clásico, mødet mellem Real Madrid og Barcelona'.

'Vi har meget store forventninger til det produkt, vi nu kommer til at tilbyde til vores sportsinteresserede kunder' udtaler han.

Disney+ kommer til at vise alle 10 kampe fra hver spillerunde. Èn kamp fredag, fire kampe lørdag, fire kampe søndag og en enkelt kamp mandag. Det betyder med andre ord, at det nu bliver muligt at se alle Barcas ligakampe henover sæsonen.

Barca tager hul på den spanske liga i midten af august, når man enten den 15. eller 16. august tager imod Athletic Bilbao hjemme på Camp Nou.

// La Liga // Disney
.:FORSIDE:.