fbpx

Officielt: Flick kåret til månedens træner i La Liga

Peter Vyff - 09.09.24

 


Barca har fået en imponerede start på sæsonen, hvor det er blevet til lutter sejre i holdets første fire kampe. Hansi Flick har en stor andel i klubbens flotte resultater, og han blev i dag fortjent kåret som månedens træner i La Liga.

Det er ikke mere end et par måneder siden, at Hansi Flick overtog styringen med Barca, efter at man havde taget afsked med Xavi. Tyskeren har fået en fænomenal start trods af store skadesproblemer, og hans taktiske ændringer har allerede givet pote i form af flere imponerede resultater.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca slog senest Real Valladolid med 7-0 på hjemmebane, og man udbyggede dermed sin stime af sejre til fire kampe. Catalanerne har før i sæsonen også besejret Valencia, Athletic Club og Rayo Vallecano, og udover forbedringerne i spillet, har tyskeren også formået at få det bedste ud af spillere som Raphinha og Robert Lewandowski.

Den 59-årige Flick var derfor helt fortjent blevet nomineret til månedens træner i La Liga sammen med Marcelino Garcia Toral fra Villarreal og Luis Garcia Plaza fra Deportivo Alaves. Og tyskeren kunne i dag lade sig krone som den endelige vinder af den fine erkendelse.

Titlen er samtidig en understregning af den positive effekt som cheftræneren har haft på sit mandskab, hvor han udover de mange skader, også har skulle håndtere det udefrakommende pres fra medierne, især under registreringsproblemerne med Dani Olmo.

Catalanerne kan med sine fire sejre bryste sig af at have fået den bedste sæsonstart siden 2018-2019, og man er i øjeblikket også det mest formstærke hold i europæisk fodbold. Barca står dog overfor lidt af en udfordring på søndag, hvor man møder sidste sæsons store overraskelse Girona på udebane.

flick16F

// Hansi Flick
.:FORSIDE:.