fbpx

Officielt: Lamine Yamal overtager trøje nummer 10!

FCBARCELONA.DK - 16.07.25

 


Lamine Yamal er Barcas nye nummer 10! Det blev en kendsgerning onsdag eftermiddag, hvor Barca i en pressemeddelelse kunne bekræfte, at den nu 18-årige angrebsstjerne skal spille i det legendariske trøjenummer i denne sæson.

Et nyt kapitel blev denne onsdag skrevet i Lamine Yamals kometkarriere. Efter på rekordtid at have fået sit gennembrud i Barca og udviklet sig til en af de bedste spillere i verden i en alder af blot 17 år, så lå det i kortene, at den unge catalaner, som forleden fyldte 18 år, også skulle have nyt trøjenummer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Denne onsdag kunne Barca så annoncere, at Lamine Yamal overtager den historiske og legendariske trøje nummer 10. Den er som bekendt blevet ledig efter Ansu Fati, som er taget på lejeophold i Monaco.

Dermed træder Lamine Yamal i fodsporerne på historiske spillere i Barca, som har båret trøje nummer 10. Her kan blandt andre nævnes Lionel Messi, Ronaldinho, Rivaldo og Romario.

Med den legendariske trøje nummer 10 hviler et kæmpe pres og ansvar, og det bliver spændende at se, om Lamine Yamal kan løfte opgaven og indfri de tårnhøje forventninger, som altid har fulgt med det historiske nummer. Yamal har dog indtil videre bevist, at han trods sin unge alder har mentaliteten på plads og er klar til at gå forrest når det virkelig gælder.

// Lamine Yamal
.:FORSIDE:.