fbpx

Officielt: Spansk supercup spilles igen i Jeddah

Anders Lang Jensen - 30.09.25

 


Det spanske fodboldforbund RFEF har bekræftet, at Supercopa de España igen spilles i saudiarabiske Jeddah. Turneringen afvikles som et slutstævne med fire hold til januar, hvor Barca i semifinalen møder Athletic Club Bilbao.

I januar i år vandt Barca netop over Athletic Club i semifinalen, mens trofæet blev sikret i finalen mod Real Madrid med en sikker 5-2-sejr. Supercuppen i 2026 spilles i den saudiarabiske by Jeddah. Det oplyser det spanske fodboldforbund RFEF.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den spanske Supercup spilles på det store King Abdullah Sports City. Turneringen spilles fra 7. januar til 11. januar 2026. Den 7. januar mødes Barca og Bilbao. I den modsatte semifinale møder Real Madrid rivalerne fra Atletico Madrid dagen efter. De to vindere mødes i finalen den 11. januar, mens der ikke spilles om 3. pladsen.

Med den sikre sejr i finalen sidste år kunne Barca vinde den 15. Supercup i klubbens historie. Fra det 48. minut var Barca foran med fire mål, men en reducering fra Real Madrids Rodrygo pyntede på resultatet til 5-2 i Barcas favør.

Trofæet i januar kickstartede samtidig den trofæhøst, som endte tre titler til Hansi Flick og Barca-mandskabet med et sikkert mesterskab og Copa del Rey-trofæ i sæsonafslutningen.

supercopa1F
© Getty Images

// Supercup
.:FORSIDE:.