fbpx

Truppen hyldes i Barcelonas gader i aften

FCBARCELONA.DK - 11.05.26

 


I aften forvandles Barcelona til en kæmpe folkefest, når Barca fejrer mesterskabet og Supercuppen. Spillerne ruller gennem byen i den traditionelle åbne bus for at blive hyldet og fejre titlerne sammen med tilhængerne.

Efter den historiske sejr i El Clásico er det nu tid til at lade jublen bryde løs i hele byen. I dag fra klokken 17.00 kører bussen med Hansi Flicks mandskab ud fra Spotify Camp Nou for at påbegynde den store mesterskabsrute gennem Barcelonas centrale gader.

Artiklen fortsætter under annoncen


Spillere, trænere og resten af staben vil være ombord på bussen, der bliver ledsaget af musikvogne og DJ’s for at sikre den helt rette feststemning hele vejen gennem ruten. Festtoget starter ved stadion og bevæger sig gennem byen, inden turen går ned ad Gran Via mod centrum.

Et af de absolutte højdepunkter bliver turen op ad Passeig de Gràcia til La Pedrera, hvor der forventes det største menneskehav og massiv opbakning.

Busturen forventes at vare i adskilige timer og vil kunne ses direkte her på fcbarcelona.dk fra klokken 17.00.

// El Clásico // Campions
.:FORSIDE:.