Officielt: Umtiti skifter til Lecce på lejeaftale
FCBARCELONA.DK - 25.08.22
// Samuel Umtiti
Torsdag kom der endelig en afklaring omkring den kontroversielle Samuel Umtiti, der som bekendt ikke er ønsket på Xavis mandskab. Barca meddeler, at man har lejet den franske forsvarsspiller ud til italienske Lecce.
Samuel Umtiti har rent fodboldmæssigt været hovedperson i en af de mere tragiske transfersagaer på Camp Nou, hvor han siden et par gode år siden ankomsten i 2016 har måtte se sin karriere falde til jorden.
Artiklen fortsætter under annoncen
I adskillige år har man i Barca uden held forsøgt at komme af med Umtiti, men det er nu endelig lykkedes - dog kun midlertidigt. Barca kunne nemlig i dag offentliggøre, at man er nået til enighed med den italienske Seria A-klub Lecce om en lejeaftale for resten af sæsonen.
Lejeaftalen er betinget af, at Samuel Umtiti består det obligatoriske lægetjek i Italien, som han forventes at gennemgå i løbet af de nærmeste dage. Hvis alt går efter planen vil franskmanden kunne kalde sig Lecce-spiller frem til den 30. juni 2023.
Det meldes samtidig ud at Lecce ikke har fået en forkøbsret med i lejeaftalen.
