Olmo og Torres nævnes i muligt bytte for Bastoni
FCBARCELONA.DK - 29.03.26
Meget tyder på, at Barca vil gå målrettet efter at hente Alessandro Bastoni for at styrke det centrale forsvar. Inter bliver dog ikke nemme at forhandle med, men måske en klassespiller i bytte kan løsne op for en aftale.
Det er avisen Mundo Deportivo, der fortæller, at Barca overvejer at bringe et par spillernavne til bordet i et forsøg på at overbevise Inter om en aftale. Italienerne ventes at kræve omkring 80 mio. euro for den 26-årige spiller, og sådan et prisskilt gør det svært for Barca.
Artiklen fortsætter under annoncen
Der er dog et par spillere i Barcas trup, som Inter skulle have interesse i, nemlig Dani Olmo og Ferran Torres, der begge er jævnaldrende med Bastoni og på samme internationale niveau.
Derfor skulle sportsdirektør Deco være klar til at drøfte en mulig byttehandel, i det mindste som en del af betalingen, men det helt store spørgsmål er, hvad de to spillere siger.
Olmo har aldrig lagt skjul på, at hans drøm altid har været at repræsentere Barca, efter at han forlod La Masia som teenager, så han bliver svær at overbevise. Måske det bliver lidt nemmere med Ferran Torres, for hans kontrakt med Barca udløber i 2027, og der er endnu ingen forhandlinger om en forlængelse.
Under alle omstændigheder venter der nogle svære forhandlinger, hvis Barca i løbet af sommeren vælger at komme med et konkret tilbud.
© Getty Images// Ferran Torres // Dani Olmo // Alessandro Bastoni