fbpx

Ombygningen af Camp Nou starter allerede i september

FCBARCELONA.DK - 26.07.22

// Camp Nou

Den omfattende ombygning og renovering af Camp Nou får en tidligere start end først forventet. I går meldte klubben ud, at man går i gang allerede i september, så man kan udnytte den pause i La Liga som VM medfører.

Det er det øverste afsnit bag det sydlige mål som man går i gang med at rive ned allerede i starten af september. På den måde får man et lillle forspring i tidsplanerne for ombygningen, der for alvor kulmininerer i næste sæson, hvor Barca henlægger sine hjemmekampe til det olympiske stadion på Monjuic-bjerget midt i den catalanske hovedstad.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det område der nedrives omfatter små 4.000 siddepladser, hvor lidt mere end 3.000 tilhører medlemmer med sæsonkort. Disse medlemmer får tilbudt andre pladser rundt om på Camp Nou.

Det er det kommende VM der er årsagen til klubbens beslutning om at tyvstarte på arbejdet, for ligaen ligger stille i de små to måneder VM varer inklusiv forberedelser. I disse to måneder, det meste af november samt december, vil der kunne arbejdes endnu mere intenst end i september og oktober.

Barca har kun en enkelt hjemmekamp i september, hvor der også ligge en landskampspause. Ved denne kamp, der er mod Elche, vil man altså se et stadion under ombygning. Derudover spiles der fire hjemmekampe i oktober og starten af november, inden at VM medfører en lang pause.

.:FORSIDE:.