fbpx

Overblik: Sådan går det for de udlejede spillere

FCBARCELONA.DK - 17.11.25

// Iñaki Peña // Ansu Fati // Hector Fort // Astralaga

Som altid har Barca sendt en række spillere på lejeophold i andre klubber i jagten på spilletid og udvikling. Denne sæson er der tale om Ansu Fati, Hector Fort, Iñaki Peña og Astralaga.

Få her overblikket over hvordan det går dem:

Ansu Fati - udlejet til AC Monaco:
Fati havde svært ved at finde formen den første tid i Monaco, men så begyndte spilletiden at komme i det tidlige efterår. Han greb hurtigt chancen og scorede seks mål i sine første otte kampe. Et trænerskifte har efterfølgende betydet færre minutter på banen, men Fati kan glæde sig over, at han igen gør en forskel. Nu handler det om at overbevise træner Sébastien Pocognoli og fortsætte de gode takter.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hector Fort - udlejet til Elche:
Det lykkedes ikke for Hector Fort at overbevise Hansi Flick i sæsonopstarten og resultatet blev en lejeaftale med Elche. Her har han haft svært ved at gøre sig gældende, for det er kun blevet til 127 minutter fordelt over seks kampe. Hvis han ikke får ændret på situationen, bliver han næppe en del af Barcas fremtid, når han vender tilbage til sommer.

Iñaki Peña - udlejet til Elche:
Peña kom i overskud da målmandskabalen skulle lægges i Barcelona. Man forlængede med målmanden og lejede ham ud til Elche, hvor han endelig får den hovedrolle han jagtede i Barca. Han indledte sæsonen på bænken, men har siden overtaget pladsen i målet og spillet seks fulde kampe. Fortsætter han de gode takter kan det ikke afvises, at Hansi Flick tager ham tilbage næste sæson, for at danne makkerpar med Joan García.

Ander Astralaga - udlejet til Granada:
Målmanden Astralaga stod bagerst i målmandshierkiet i Barca og var klar til større udfordringer end Barca Atlétic. Han er udlejet til Granada i næstbedste række, hvor det indtil nu kun er blevet til tre kampe.

Der er stadig meget tilbage af sæsonen og det er først til sommer, at sportsdirektør Deco i samarbejde med Hansi Flick skal afgøre, hvad der skal med de udlejede spillere.

fati6F
© Getty Images

.:FORSIDE:.