fbpx

Overblik: Valget står mellem disse fire angribere

FCBARCELONA.DK - 14.11.25

// Julián Álvarez // Harry Kane // Etta Eyong // Serhou Guirassy

Med Lewandowskis 37 år er det oplagt, at Barca skal på udkig efter en ny 9'er til holdet til næste sæson. Flere navne nævnes på rygtebørsen, men klubbens liste omfatter angiveligt fire spillere som der skal vælges mellem.

Hvem skal tage over for Robert Lewandowski, som mange forventer forlader klubben til sommer, når hans kontrakt udløber? Klubbens økonomi er i bedring og derfor vil det ikke være umuligt at finde penge til en transfer i den lidt dyre ende. Ifølge avisen Sport r sportsdirektør Deco med en liste på fire kandidater, der alle menes at være realistiske bud på klubbens nye topangriber.

Artiklen fortsætter under annoncen


Julián Álvarez:
Den 25-årige argentiner gør det godt i Atlético Madrid med mange mål og assists. De fleste er enige i, at hans egenskaber som spiller passer perfekt til Barca, men han er dyr. Markedsværdien ligger på 100 mio. euro og Atlético bliver ikke nemme at forhandle med. Álvarez selv, der har kontraktudløb i 2030, menes dog at drømme om Barca, så det kan måske lette vejen til et klubskifte til sommer.

Harry Kane:
Kane fortsætter med at bombe mål ind for Bayern München og Deco ser den 32-årige englænder som en lignende løsning som Lewandowski - en erfaren angriber fra øverste hylde, der har mod på et sidste eventyr i karrieren. Kanes markedsværdi er på 75 mio. euro, men han kan angiveligt købes fri for 60 mio. euro til sommer. Med kontraktudløb i 2027 kan Bayern blive tvunget til forhandlingsbordet, hvis Kane ikke ønsker at forlænge.

Etta Eyong:
Angriberen fra Cameroon er både den yngste og billigste kandidat på Decos liste. Den 22-årige angriber fra Levante har en markedsværdi på 20 mio. euro. Trods svære vilkår på bundholdet Levante, holder Eyong et højt niveau med mål og assist og Deco vurderer, at hans spil vil folde sig yderligere ud i Barca.

Serhou Guirassy:
29-årige Guirassy har i flere tilfælde vist sin farlighed i Dortmunds kampe mod Barca, så ham har Deco set på nærmeste hold. I sidste sæson scorede han 38 mål og lagde 9 assist i 50 kampe, blandt dem 13 mål i 14 kampe i Champions League, hvilket vidner om et højt niveau. Hans markedsværdi er på 45 mio. euro.

Det bliver utvivlsomt spændende at følge Barcas ageren på sommerens transfermarked, for alt tyder på en forstærkning til holdets 9'er-position.

guirassy2F
© Getty Images

.:FORSIDE:.