fbpx

Pablo Torre menes at have fremtiden på plads

Peter Vyff - 05.07.25

 


Pablo Torre har ingen fremtid hos Barca, og meldes tæt på at forlade klubben. Spanieren har oplevet stor interesse fra både Spanien og udlandet, men han skulle dog nu have besluttet sig for, at fortsætte karrieren hos Mallorca. 

Ledelsen ser ud til snart at kunne tage afsked med Pablo Torre, der ser ud til at blive den næste Barca-spiller, der forlader klubben denne sommer. Stortalentet har endnu ikke været i stand til at få sit store gennembrud på førsteholdet, og grundet den store konkurrence på midtbanen, er han nødsaget til at fortsætte karrieren andetsteds.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Der har i den forbindelse været store spekulationer om, hvor den tidligere Racing-spiller ville tage hen til sommer. Flere klubber har været meldt i spil, men Mallorca har hele tiden set ud som det mest oplagte skifte, da deres træner, Jagoba Arrasate, har gjort meget for at imponere Torre. 

Spanieren ændrede dog pludselig en smule holdning i sidste uge, da Ajax Amsterdam og Marseille pludselig meldte sig på banen. Men ifølge avisen Sport skulle Torre nu endegyldigt have besluttet sig for at fortsætte karrieren hos Mallorca. 

Midtbanespilleren skulle endda have sat et deadline for sit skifte, da han håber at tilslutte sig sine nye holdkammerater allerede den 10. juli, hvor der tages hul på sæsonstarten. Det skal dog siges, at der fortsat er andre klubber i spil, men Mallorca skulle dog være Torres førsteprioritet. 

Barca modtager angiveligt fem mio. euro i transfersum fra Mallorca, mens man samtidig også beholder 50% af rettighederne til Torre. Det betyder, at ved et eventuelt salg får klubben halvdelen af transfersummen, ligesom der også spekuleres i en potentiel tilbagekøbsklausul.

pablotorre3F
© Getty Images

// Pablo Torre
.:FORSIDE:.