Papirarbejdet omkring Adeyemi forsinker en aftale
Søren Wennerwald - 17.07.26
// Karim Adeyemi
Meget tydede på en officiel bekræftelse på købet af Karim Adeyemi i går, men der kom ingen meldinger fra klubben. Nu fortælles der om en forsinkelse på grund af papirarbejde, og derfor må angriberen væbne sig med tålmodighed.
Tingene fungerer ikke helt for Barca denne sommer, når det gælder spillerkøb. Præsentationen af Anthony Gordon blev udskudt flere gange og blev først gennemført med otte timers forsinkelse på grund af bureaukratiske forhold, som klubben ikke havde på plads. Gordon sad pænt på et hotel og ventede utålmodigt.
Artiklen fortsætter under annoncen
Denne gang ønsker Barca ikke at skabe forventning om nogen udmelding, før alt er 100 % på plads. Det fortæller avisen Sport. Man vil være helt sikre på, at alle dokumenter er klar, inden man officielt fortæller om købet af Adeyemi.
Det trækker tilsyneladende ud, for Adeyemi ankom til Barcelona onsdag eftermiddag, og i går var han til lægetjek om morgenen. Derefter har han måttet vente på hotellet lige siden, hvilket næppe var planen.
Der var forlydender om, at han skulle træne med i dag, men når skiftet ikke formelt er på plads, kommer det ikke til at ske.
Derfor er det uvist, hvornår Karim Adeyemi endelig kan kalde sig Barca-spiller. Sker det ikke i løbet af i dag, er der endnu en gang noget, der er gået galt i processen, akkurat som det skete med Gordon.
© Getty Images