Pau Cubarsí deltog forleden i Ballon d'Or-ceremonien, hvor han kunne se Lamine Yamal få en fornem ottendeplads. Stortalentet er dog sikker på, at hans holdkammerat i fremtiden nok skal ende med at stå øverste på skamlen.
Selvom Lamine Yamal trækker de største overskrifter hos Barca, har Pau Cubarsí også en stor andel i Barcas fornemme sæsonstart. Den blot 17-årige midterforsvarer er hurtigt blevet fast mand i startopstillingen under Hansi Flick, og han har imponeret alt og alle med modenheden i hans spil og gode positionering.
Catalaneren fik således også en fin anerkendelse forleden til Ballon d'Or-kåringen, hvor han fik en femteplads i kampen om Kopa-trofæet, der gives til den bedste spiller under 21 år. Vinderen blev dog ikke overraskende hans holdkammerat, Yamal, der vandt foran Arda Güler og Kobbie Mainoo.
Artiklen fortsætter under annoncen
Cubarsí har givet interview med radiostationen RAC1, hvor han understregede, at Yamal har potentialet til at løbe af med ceremoniens hovedpræmie i fremtiden. 'Yamal kan vinde Ballon d'Or. Alle kan se, hvor god han allerede er. Jeg har kendt ham i lang tid, og jeg ved, at han har alt det, der skal til for at opnå det' sagde forsvarsspilleren.
La Masia-spilleren blev efterfølgende spurgt ind til hans holdning omkring, at Vinicius Jr. og Real Madrid-delegationen ikke dukkede op til prisuddelingen. 'At være blandt de 10 eller 20 bedste til Ballon d'Or er allerede en stor bedrift, og alle fodboldspillere burde være tilstede. Olmo og jeg deltog også uden at vinde. Jeg er ikke overrasket over at Vinicius ikke vandt, da jeg synes det var meget lige mellem ham og Rodri' svarede Cubarsí.
Catalaneren blev til sidst bedt om at nævne sit største idol, og her nævnte han ikke overraskende to Barca-legender. 'Mine idoler har altid været Puyol og Piqué, selvom jeg ikke rigtig har set Puyol spille så meget. Jeg håber, at jeg kan tilbringe hele min karriere hos Barca ligesom dem, selvom Piqué for en kort stund var hos Manchester United' afsluttede han.
// Pau Cubarsí