fbpx

Pedri droppede træningen i frygt for ny lårskade

Søren Wennerwald - 19.12.25

 


De mange kampe har sat sine spor hos Pedri, der er en af holdets mest benyttede spillere. I dag måtte han droppe træningen med tegn på overbelastning i det ene baglår, men det ventes, at han kan spille søndag mod Villarreal.

Efter at have holdt fri torsdag mødte spillerne i dag ind til træning i Ciutat Esportiva. Det var dog uden Pedri, der blev i træningslokalet, hvor han lavede øvelser og fik behandling. Det fortæller avisen Sport.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er ikke længe siden, at Pedri vendte tilbage fra en lårskade, og derfor passes der ekstra godt på midtbanespilleren, der kom på banen i det sidste kvarter mod Guadalajara i tirsdags.

Det er ikke et godt tegn, at Pedri ikke trænede med i dag, men alarmklokkerne ringer trods alt ikke i den catalanske hovedstad. Fraværet i dag skal angiveligt mere tilskrives forsigtighed end egentlig frygt for endnu en skade.

Ikke desto mindre kan man ikke tage for givet, at Pedri kan spille på søndag. Det vil helt afhænge af, hvordan han har det ved lørdagens træning, den sidste inden holdet rejser til Villarreal til søndagens kamp. Svaret får man, når Hansi Flick udtager sin trup sent lørdag eftermiddag.

pedri35F
© Getty Images

// Pedri
.:FORSIDE:.