fbpx

Pedri er klar igen efter landskampspausen

Anders Lang Jensen - 05.11.21

// Pedri

Pedri er én af de spillere i Barca, der i denne sæson har haft et mere turbulent forløb med småskader og tilbageslag. Midtbaneprofilen er nu heldigvis på vej tilbage fra en muskelskade, og han er fuldt klar inden for ganske kort tid.

I Champions League-kampen mod tyske Bayern München blev Pedri lårskadet og blev efterfølgende sendt for hurtigt tilbage i aktion efter skadespausen. Derfor fik Pedri et tilbageslag mod Benfica i samme måned, og det har holdt Pedri på sidelinjen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu er der dog godt nyt omkring Barca-guldfuglen. Pedri er nemlig tilbage og klar til at comeback på nuværende tidspunkt. Var kampen i weekenden mod Celta Vigo altafgørende, ville Pedri godt kunne spille, men i det catalanske er man forsigtig og sender først Pedri tilbage efter den kommende landskampspause. Det melder avisen Sport.

Pedri vil bruge de kommende uger på at komme tilbage på 100 procent. Midtbanekreatøren vil derfor være fuldt fit til lokalopgøret mod Espanyol og den efterfølgende Champions League-kamp mod Benfica.

.:FORSIDE:.