fbpx

Pedri forgylder sin gamle klub Las Palmas

FCBARCELONA.DK - 18.08.21

// Las Palmas


ht21mb

I Barcelona glæder man sig over den utrolige udvikling som Pedri har været igennem og glæden er ikke mindre i hans tidligere klub Las Palmas. Her betyder succesen at pengene bliver ved med at strømme ind.

Da Barca og Las Palmas blev enige om en handel med Pedri, var stortalentet blot 16 år og gammel og i første omgang blev han i Las Palmas og spillede sæsonen færdig. For lidt over et år siden skiftede han så til Barca som 17-årig.

Barca betalte dengang blot 5 mio. euro for Pedri, men Las Palmas sikrede sig nogle variabler i aftalen, hvor prisen stiger med antallet af de kampe Pedri spiller for catalanerne. En milepæl er 50 officielle kampe med mere end 45 minutter og indtil nu er Pedri noteret for 45 af slagsen. Når han runder 50 kampe, vil Barca i alt have betalt 12 mio. euro, svarende til 90 millioner kroner. Det fortæller avisen AS.

Dermed bliver Pedri en gylden forretning for Las Palmas, der udover at kunne glæde sig over hans vej til den absolutte top, også kan se pengene rulle ind på bankkontoen.


.:FORSIDE:.