Pedri: 'UEFA burde se på denne dommer'
FCBARCELONA.DK - 07.05.25
// Pedri
Dommer Szymon Marciniaks præstation var et tema på Hansi Flicks pressemøde efter Barcas nederlag mod Inter og mens Barca-træneren forsøgte at være diplomatisk, var Pedri mere direkte i sin kritik efter kampen.
'Jeg er stolt over holdet, men også en smule skuffet, for vi lykkedes at komme tilbage fra en stilling, hvor det så rigtig svært ud for os' kom det først fra Pedri, da han mødte op i mixed zone.
Artiklen fortsætter under annoncen
Her blev han spurgt til dommerens præstation. 'Det er ikke første gang det sker for os med denne dommer. UEFA burde se på ham. Der er ting jeg ikke forstår og som er svære at forklare. Alle fifty-fifty-kendelser gik deres vej, og et straffe til Lamine der blev til et frispark, og at Mkhitaryan ikke fik et gult kort, der ville have været hans andet' lød det fra en tydeligt frustreret Pedri ifølge avisen Mundo Deportivo.
Han følte ikke det var fortjent, at Barca nu er ude af Champions League. 'Det er meget grusomt. Vores hold gav virkelig alt og vi havde fortjent at stå i en finale, men vi er unge og skal lære af dette. Næste sæson vil vi kæmpe endnu mere for det' fortsatte Pedri.
Til sidst prøvede Pedri at se fremad. 'Lige nu er vi helt nede, men fra i morgen skal vi fokusere på Madrid, for her er ligaen på spil' afsluttede han.
© Getty Images