Pedri: 'Vi ligger stadig nummer et'
FCBARCELONA.DK - 11.11.24
Pedri var en af de første spillere der udtalte sig til medierne efter 1-0 nederlaget mod Real Sociedad. Her ærgrede han sig over nederlaget og erkendte at det havde været svært, men understregede også, at Barca stadig fører ligaen.
'Det er en svær bane. Real Sociedad er et hold der presser rigtig godt og vi havde svært ved at få sat vores spil i gang. I anden halvleg var vi ikke klare nok i vores spil' indledte han.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Vi kom til muligheder og det skal man udnytte. Jeg havde én og det havde Raphinha også. Vi skal lære af vores fejl og komme videre' fortsatte Pedri.
'I dag var vi ikke skarpe nok, men jeg tror det er et enkeltstående tilfælde. Holdet gør det godt og der er ikke noget der bekymrer mig' sagde han videre.
'Vi skal have det analyseret og fortsætte vores arbejde efter landskampspausen. Vi har det fint og vi fører stadig ligaen' lød det afslutningsvist fra Barcas 8'er.
© Imago// Real Sociedad // Pedri