fbpx

Peña: 'Glad for at arbejde sammen med Szczesny'

Peter Vyff - 21.10.24

© Imago
// Iñaki Peña

Iñaki Peña vogtede i går målet mod Sevilla, selvom der havde været spekuleret i, hvorvidt Wojciech Szczesny kunne få en startplads. Spanieren roste efter kampen tilgangen af polakken og fortalte, at han nyder samarbejdet med ham.

Barca fik i går en flot sejr på hele 5-1 over Sevilla, hvor holdet viste gode takter frem mod de kommende kampe mod Bayern München og Real Madrid. Det bliver samtidig også en kamp, hvor Hansi Flick viste tillid til Iñaki Peña, der trods ankomsten af Wojciech Szczesny, beholdt sin startplads i målet.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Spanieren spillede en fornuftigt kamp, hvor han så ud til at opbygge godt med selvtillid, og efter kampen udtrykte han stor tilfredshed med at træne og lære af så en erfaren målmand som polakken. 'Szczesny er en god fyr, der har en masse erfaring, især fra Champions League, hvilket vil hjælpe os meget' sagde Peña til avisen Mundo Deportivo.

Den 25-årige Peña kom efterfølgende ind på den dynamik, der er tilstede når to målmænd kan presse hinanden i træningen. 'Vi yder begge 100% i håbet om at træneren vælger os til startopstillingen. Vi må se, hvad der sker i fremtiden, men på det personlige plan er jeg meget tilfreds og glad for at arbejde sammen med Szczesny' forklarede keeperen.

Selvom Peña indkasserede et mål i går mod Sevilla, har hans stabile præstationer skabt en stigende tillid hos Flick og trænerstaben. Målmanden ser dermed også ud til at starte inde på onsdag mod Bayern München, og meget tyder på, at hans præstation i storkampen kan være afgørende for, hvorvidt Szczesny i de efterfølgende kampe får chancen i målet.

Se her højdepunkterne fra kampen mod Sevilla:

 

 

 

.:FORSIDE:.