fbpx

Peña har lukket samme antal mål ind som Ter Stegen

Anders Lang Jensen - 10.01.24

 


Barca har måtte undvære Ter Stegen siden november grundet en rygskade og i hans sted har Iñaki Peña vogtet buret. Peña har spillet færre kampe end Ter Stegen indtil nu, men har lukket samme antal mål ind.

For snart to måneder siden blev Marc-André ter Stegen rygskadet i Tysklands landsholdslejr, og siden har reservemålmand Iñaki Peña vogtet buret. Samlet har Peña fået de sidste 9 kampe, og allerede nu har han lukket 15 mål ind, samme antal som Ter Stegen gjorde på sine 17 kampe i sæsonen inden skaden kom.

Artiklen fortsætter under annoncen


Iñaki Peña har altså med 8 kampe færre indkasseret samme antal mål. Derudover har Iñaki Peña kun holdt et enkelt clean sheet på sine 9 kampe, hvilket var hjemmesejren mod Atlético Madrid.

Barca-defensiven er ikke på samme niveau som sidste sæson, hvor holdet sørgede for at holde buret rent rigtig mange gange. Det var uden tvivl en nøgle til Barcas flotte mesterskab, og udviklingen med de mange indkasserede mål i denne sæson er bekymrende.

Iñaki Peña er på ingen måde alene om ansvaret for de mange indkasserede mål. Han har ikke fået optimal hjælp fra en langt mere skrøbelig defensiv, end takterne viste i den flotte sæson sidste år. Niveauforskellen kan dog ses i mængden af mål, og Ter Stegens verdensklasse-niveau er savnet.

pena8

// Ter Stegen // Iñaki Peña
.:FORSIDE:.