Piqué åbner døren på klem for landsholds-comeback
FCBARCELONA.DK - 08.02.22
// Gerard Piqué
I 2018 valgte Gerard Piqué at sige fra til det spanske landshold for at koncentrere sig 100% om Barca. Nu åbner han en dør på klem for, at han måske er klar til landsholdet igen, så han kan komme til VM i Qatar.
Det var i en snak med Ibai Llanos på Twitch at Piqué i går åbnede op for et comeback på det spanske landshold. 'Jeg har sagt fra til landsholdet, men jeg ønsker ikke at lukke døren. Jeg siger 99% nej, men jeg kan ikke lide at sige 100%' kom det fra ham.
Artiklen fortsætter under annoncen
Piqué er altid bevidst om hvad han siger, så der er næppe tvivl om, at dette kan være et signal til landstræner Luis Enrique. I 2018 var Piqué ellers ikke i tvivl da han meldte fra, for dengang sagde han følgende: 'Jeg har talt med Luis Enrique og jeg sagde til ham, at beslutningen var velovervejet. Det var en dejlig periode hvor vi vandt EM og VM, men nu vil jeg fokusere på Barca'.
Det er sandsynligvis udsigten til at kunne slutte karrieren af med VM i Qatar der får Piqué til at åbne døren på klem for Luis Enique. Mon ikke de to tager sig en snak de nærmeste dage?
Piqué leverer fortsat på et højt niveau i Barca og der er næppe tvivl om, at Luis Enrique vil betragte det som en forstærkning af landsholdet, hvis Piqué er med.