fbpx

Polsk legende: 'Lewandowski er årtiets bedste angriber'

Aamer Al-Khatib - 02.12.24

 


Robert Lewandowski har gang i endnu en fantastisk sæson, hvor han for Barca netop nu er suværen topscorer i ligaen. Det er ikke gået ubemærket hen hos den polske landsholdslegende Zbigniew Boniek, som kalder landsmanden det 21. århundredes bedste angriber.

Lewandowski kom som bekendt til Barca i sommeren 2022 efter en gloværdig karriere i både Bayern München og Dortmund, hvor polakken blev en af de mest scorende angribere i historien. I Barca har Lewandowski fortsat de gode takter, hvor han i denne sæson har scoret 15 mål efter 15 runder.

De flotte præstationer er ikke gået ubemærket hen og senest er det den polske landsholdslegende Zbigniew Boniek, som storroser Barca-angriberen. Boniek havde i 1970'erne og 1980'erne stor succes som angriber hos Widzew Łódź i sit hjemland, samt hos de italienske klubber Juventus og AS Roma.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


'Han er det 21. århundredes bedste nummer 9. Robert (Lewandowski, red.) kombinerer teknisk dygtighed, fysisk styrke og mental skarphed på en måde, som meget få spillere kan. Messi er en blanding af en 9’er, en 10’er og en 9,5’er, mens Ronaldo startede som kantspiller. Men Lewandowski er i og for sig den helt perfekte frontangriber' forklarer han.

Herefter så Boniek på Lewandowskis muligheder for at vinde Ballon d'Or. 'Han burde have fået den i 2020, da han var på sit højeste med Bayern München, men omstændighederne var imod ham. Det ændrer dog ikke ved hans status som en af de største angribere nogensinde. Selvom han ikke vinder flere individuelle priser, vil hans navn altid stå blandt de bedste. Han har allerede skrevet sig ind i historien.' afslutter han.

Som det ser ud nu, fortsætter Lewandowski med at præge fodboldens største scener. Med sit bidrag til Barca og ambitionerne om at føre holdet til endnu flere triumfer, er hans eftermæle som en af det 21. århundredes bedste angribere allerede sikret.

// Robert Lewandowski
.:FORSIDE:.