fbpx

Problemerne fortsætter for Ferran Torres

FCBARCELONA.DK - 17.10.25

 


Ferran Torres må melde afbud til kampen i morgen eftermiddag mod Girona. Angriberen var ikke på træningsbanen i dag og Barca har bekræftet, at der er tale om en overbelastning i venstre baglår.

Ferran Torres blev sendt tidligt hjem fra den spanske landsholdslejr med tegn på overlastning, men efter at have trænet med et par dage hjemme i Barcelona, så problemerne ud til at være et overstået kapitel.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derfor var det et tilbageskridt for Torres, at han ikke kunne deltage ved fredagens træning. Barca har bekræftet, at der er tale om en overbelastning i venstre lårmuskel, der forhindrer ham i at deltage i kampen mod Girona.

Dermed er det et svækket angreb Hansi Flick råder over, for Raphinha og Lewandowski sidder også ude med skader.

Til gengæld ser det ud til at Lamine Yamal kan spille mod Girona. Han træner igen med på normal vis og forventes at få en klarmelding til opgøret.

torres2F
© Getty Images

// Ferran Torres
.:FORSIDE:.