PSG og Newcastle ligner Barcas mulige modstandere
Søren Wennerwald - 19.02.26
// Champions League
De første knockout-kampe i Champions League er spillet, og der begynder allerede at tegne sig et billede af, at det bliver enten PSG eller Newcastle, som Barca kommer til at møde i ottendedelsfinalerne i næste måned.
Lige siden ligafasen blev afsluttet, har det ligget fast, at Barca kommer til at møde enten PSG, Monaco, Newcastle eller Qarabag i ottendedelsfinalen. I midtugen blev de første kampe så spillet, hvor PSG vandt 2-3 ude over Monaco, og Newcastle, ligeledes på udebane, udraderede Qarabag med 1-6.
Artiklen fortsætter under annoncen
Returkampene spilles i næste uge, og her skal der ske store overraskelser, hvis det ikke skal blive PSG og Newcastle, der bringer sig videre i turneringen. Begge mandskaber har fordel af hjemmebane og kommer næppe i problemer.
Lodtrækningen til ottendedelsfinalerne finder sted næste fredag den 27. februar, og her er det på forhånd afgjort, at Barca starter ude den 10. eller 11. marts og har fordel af hjemmebane i returkampen en uge senere.
Det er forventningen, at der på dette tidspunkt vil være plads til 62.000 tilskuere på Spotify Camp Nou, så der venter en fantastisk stemning til returkampen.
De fleste vil nok foretrække at møde Newcastle, som holdet besejrede i ligafasen med 1-2 på udebane. Barca mødte også PSG, der viste stor styrke på Spotify Camp Nou med en sejr på 1-2.
© Getty Images