Jacob Møller Nielsen - 25.12.20
Messi slog for nylig rekorden for flest mål for en klub, og den tidligere klublegende og holdkammerat, Carles Puyol, har i et interview med Goal været ude med det helt store roser til Messi for hans præstationer.
Carles Puyol spillede i mange år sammen med Messi for Barcelona, hvor de sammen vandt utallige titler. I et interview med Goal sætter Puyol ord på, hvordan det var at spille sammen med Messi, mens også Messis mål-rekord, var i fokus.
'Hvis du spørger mig, hvem Michael Jordan er, så vil jeg sige, at han er den bedste basketballspiller i historien. Jeg synes, at Messi har den samme status - den bedste fodboldspiller nogensinde. Der er nogle, som heller ikke mener, at Michael Jordan er den bedste, fordi ting som disse er holdninger, og det er svært at være objektiv. En Real Madrid-fan vil have svært ved at anerkende Messi som den bedste nogensinde' kom det fra Puyol.
'Vi har været heldige at have Messi. Men jeg siger ærligt - uden at tage mit culé-hjerte med i det - at tallene, som han har, ikke er blevet opfundet, og de viser, at han er den bedste' sagde Puyol videre.
Herefter blev Puyol spurgt ind til, om han tror, at der kommer en bedre spiller end Messi i fremtiden: 'Lige nu siger vi nej, men forhåbentlig vil der komme en i fremtiden, som er bedre. For fodbold og sportselskere ville det være godt, fordi så ville vi komme til at se fantastiske ting. Men jeg ser det som svært, hvis ikke umuligt for en anden spiller at være på det niveau i så lang tid, som Messi. Men vi skal vente og for nu, skal vi bare nyde Messi' var svaret.
Til sidst kommenterede Puyol også på deres fælles tid sammen, og hvordan Barcas fremtid ser ud: 'Jeg er meget stolt af den tid, vi havde sammen, og med den generation af spillere, som vi var sammen med. Og samtidig at have gjort det med min hjerteklub. Jeg fortsætter med at tro og håbe på, at et Barcelona-hold ledet af Messi, vil fortsætte med at vinde en masse titler,' afsluttede Puyol.