fbpx

Rafa Yuste: 'En drøm at løfte Champions League'

Aamer Al-Khatib - 21.03.26

// Rafa Yuste

Det er Rafa Yuste, der har titlen som præsident i Barcelona, og nu har han sat ord på klubbens ambitioner i Champions League. Her lagde han ikke skjul på, hvor stort det vil være for ham at føre Barca hele vejen i turneringen.

Barca leverede som bekendt en magtdemonstration i Champions League, da de besejrede Newcastle med hele 7-2. Dermed gik catalanerne til kvartfinalen med en samlet sejr på 8-3, hvor Atlético Madrid venter som næste modstander. Nu har Rafa Yuste beskrevet ambitionerne og drømmen om at vinde pokalen med de store ører.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Det ville være en drøm at løfte Champions League-trofæet som præsident' sagde Yuste ifølge avisen Mundo Deportivo, og samtidig understregede, at drømmen i lige så høj grad handler om fansene og spillerne.

Yuste har tidligere oplevet triumferne tæt på som en del af klubbens ledelse, og netop de minder gør ambitionen endnu stærkere. 'Det er noget, man altid drømmer om, men især for fansene og holdet. Jeg har allerede oplevet det som vicepræsident i Rom og Paris, og det er noget af det smukkeste, en Barca-fan kan opleve. Forestil jer det som præsident' fortsatte han.

Samtidig rettede han blikket mod fremtiden, hvor Joan Laporta igen overtager præsidentposten den 1. juli. Yuste håber, at de sammen kan opleve den ultimative succes. 'Jeg håber og ønsker, at jeg kan gøre det sammen med min ven Joan Laporta. Det ville være det største, der kunne ske for mig' afsluttede han.

yuste1F
© Getty Images

.:FORSIDE:.