fbpx

Raphinha: 'Champions League er mit personlige mål'

Aamer Al-Khatib - 02.08.25

 


Raphinha har talt med avisen Sport under klubbens tur i Asien. I interviewet reflekterede han over sine tre år i klubben, forholdet til Hansi Flick og ambitionerne for sæsonen – hvor særligt én turnering fylder i hovedet på ham.

'Champions League er et personligt mål for mig – og et mål for klubben. Vi vil vinde den sjette, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det sker. Jeg er sikker på, at alle spillerne tænker det samme' sagde Raphinha, der netop har forlænget sin kontrakt til 2028.

Artiklen fortsætter under annoncen


28-årige Raphinha kom til Barca fra Leeds United i 2022 og har siden vokset med opgaven. Selvom han ikke drømte om at blive anfører, er han stolt af den tillid, han oplever fra truppen og trænerstaben. 'At blive udnævnt til kaptajn var ikke noget, jeg havde forestillet mig, men det betyder meget at vide, at mine holdkammerater ser mig på den måde' fortsatte han.

Om forholdet til Hansi Flick, som har givet ham mere ansvar, er Raphinha kun positiv. 'Han er en, der stoler på mig og har givet mig chancen for at vise, hvad jeg kan. Han har givet mig selvtillid og også gjort mig til kaptajn – det betyder noget særligt' sagde han. 

Trods tilkomsten af Marcus Rashford og øget konkurrence om pladserne i front, ser Raphinha det som en fordel. 'Når man spiller i denne trøje, skal man være klar til hård konkurrence. Jo mere konkurrence, desto bedre. Det hjælper os alle til at blive bedre, og det er nødvendigt, hvis vi vil vinde titler' konstaterede brasilianeren. 

Raphinha benyttede også lejligheden til at støtte Lamine Yamal, som han mener har potentiale til at blive verdens bedste. 'Han er et spektakulært talent. Kritikken af hans privatliv giver ingen mening – han er 18 og gør det, mange ville gøre. På banen viser han alt det, der virkelig tæller' afsluttede han.

raphinha1F
© Getty Images

// Raphinha
.:FORSIDE:.