Raphinha: 'Det var en spektakulær kamp'
FCBARCELONA.DK - 22.01.25
// Raphinha
Raphinha fik en hovedrolle og blev kåret til kampens spiller, da Barca tirsdag efter et mirakuløst comeback slog Benfica med 4-5. Efter opgøret talte en særdeles glad brasilianer med pressen.
Læs Raphinhas udtalelser herunder.
Kampen:
'Vi vidste, at det ville blive en rigtig svær kamp. Benfica er et godt hold og de spiller god fodbold samt forsvarer sig rigtig godt. Vi lod os dog ikke slå ud af at være bagud med 3-1 eller 4-2 og kæmpede til det sidste'.
'Det var en spektakulær kamp og sandheden er, at resultatet kunne være gået begge veje. Vi er dog meget glade for, at vi tog sejren'.
Artiklen fortsætter under annoncen
Tumult efter kampen:'Jeg er en person, der altid respekterer andre. Da jeg forlod banen efter kampen var der nogle, der fornærmede mig og råbte ting til mig. Jeg svarede tilbage, hvilket jeg godt ved, at jeg ikke burde gøre. Til sidst løb det lidt løbsk'.
'Jeg er dog ikke den eneste skyldige. Benficas bænk har også et ansvar. Hvis de respekterer mig, så respekterer jeg dem. Jeg tror dog, at det er meget normalt med en afslutning som den vi havde. Vi talte sammen igen da vi var faldet ned'.
Bedste periode i karrieren?'Ja, jeg tror jeg befinder mig i den bedste periode i min karriere indtil videre'.
