fbpx

Raphinha er i Barcelona og afventer undersøgelser

FCBARCELONA.DK - 02.10.26


Barca afventer svar på de lårproblemer, der har sendt Raphinha hjem fra Brasiliens landsholdssamling. Brasilianeren landede i går i Barcelona og ventes undersøgt fredag efter den lange hjemrejse fra Australien.

Raphinha har spillet en afgørende rolle for Hansi Flicks mandskab i sæsonens første del, men nu er der usikkerhed om anførerens fysiske tilstand. Gener i højre lår har tvunget ham til at forlade Brasiliens landsholdssamling, og Barca skal nu have afklaret, om der er tale om et mere alvorligt problem.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Torsdag ankom angriberen til Barcelona, hvor klubben er klar til at undersøge ham. Formålet er at finde den præcise årsag til den hævelse, som har betydet, at hans ophold med landsholdet måtte slutte før tid.

Undersøgelserne ventes først at finde sted i dag fredag på grund af brasilianerens træthed efter rejsen. Turen fra Australien til Barcelona er gået via Dubai og har budt på mere end 20 timers flyvning.

Netop højre lår har tidligere voldt Barca-spilleren problemer. I sidste sæson måtte han flere gange holde pause med gener i det samme område, som nu igen skal undersøges af klubbens læger. Efterfølgende forventes klubben at komme med en udmelding.

raphinha36
© Getty Images

// Raphinha
.:FORSIDE:.