fbpx

Raphinha: 'Gør mig meget stolt at være anfører'

FCBARCELONA.DK - 22.10.24

 


Det var Raphinha der mødte frem på dagens pressemøde forud for kampen i morgen aften mod Bayern München. Her kom brasilianeren vidt omkring og kommenterede blandt andet sin aktuelle form og rollen som anfører.

Her er hvad Raphinha udtalte:

Kamp nr. 100 for Barca:
'Det er helt specielt at kunne fejre sin kamp nr. 100. Jeg fejrer det efter kampen, forhåbentlig med en sejr, for de tre point vil være meget vigtige for os'.

Aktuel topform:
'Det er et taktisk og mentalt tema. Det betyder meget med den tillid træneren og holdkammeraterne viser mig. Jeg er klar til at lære af de erfarne og de unge. Denne sæson er jeg startet med en ny mentalitet hvor jeg vidste, at jeg skulle vænne mig til andre positioner'.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Rollen som anfører:
'Det gør mig meget stolt at bærer anførerbindet, men at være anfører, er mere end at bære det. Det handler om at hjælpe hele holdet, lytte til dem og se hvordan de har det og om de har brug for noget. Det gør mig glad at være en af kaptajnerne'.

Kampene mod Bayern og Real Madrid:
'Det er en vigtig og speciel uge. Når man ønsker at spille, skal man være klar til udfordringer som disse. Vi er klar og arbejder hådt, men vi tænker først på Real Madrid på torsdag'.

Revanche mod Bayern:
'Jeg ser det ikke som en revanche. Vi har ærgerlig stime mod Bayern, men vi er opsatte og har forberedt os kraftigt for at få de tre point'.

Det catalanske sprog:
'Jeg forstår ret meget catalansk. Hvis man taler langsomt, så forstår jeg det, men jeg vover mig ikke ud i at tale det'.

Gavis tilbagevenden:
'Han er en utrolig person. Han er en ret kærlig fyr, selvom det ikke ser sådan ud. Vi har det godt sammen. Det er vigtigt at han er tilbage og spille, men vi er også lidt bekymrede, for vi ved hvordan han spiller i kampene'.

Champions League:
'Det er en ny sæson, hvor målet er at vinde Champions League. Vi skal gå efter at vinde så mange titler som muligt. Vi kæmper for at vinde Champions League og hvis det ikke lykkes, går vi efter den næste. Hvis vi arbejder hårdt, kommer det tættere på'.

Dani Olmo er tilbage:
'Dani er en spiller med et meget højt niveau. Det har han allerede vist. Jo flere der er tilbage, jo bedre, og så bliver det trænerens problem at vælge'.

raphinha8F
© Imago

// Bayern München // Raphinha
.:FORSIDE:.